Vi afholder kurser af 1 til 2 dages varighed. Her er forskellige forslag til kurser indenfor bevaring og vedligehold. Ring for uddybende information.
 

På vores kurser byder vi på flere gode ideer og har forslag til forhandlere til de materialetyper vi gennemgår på kurserne.

Bevaring af bøger, kunst på papir, arkivalier og fotos

Varighed: minimum 2 dage.
På kurset gennemgås generelle bevaringsprincipper samt egnet opbevaringsmateriale til bøger, grafik, arkivalier og fotos. På kurset indgår praktiske øvelser tilvirkning af opbevaringsæsker, montering af grafik og mindre reparationer. Der vil være mulighed for at se eksempler på skader forårsaget af forkert opbevaring eller dårligt klima. Der vil fremvises et stort udvalg af materialer.


Vask af historiske tekstiler

Varighed 1-2 dage.
På kurset gennemgås generelle bevaringsprincipper for bomuld, hør, silke, uld og moderne materialer. Både farvede og ufarvede teksiler. Den praktiske del vil primært være vask af hvide historiske tekstiler. Der vil blive undervist i skånsom vask samt efterfølgend udglatning af tekstilerne. Der gives anvisninger til pakning af tekstilerne.



Bevaring af fotografisk materiale - gammelt og nyt

Varighed 1 dag
I løbet af dagen vil der blive talt om opbevaring af fotomateriale, håndtering, monteringsprincipper samt klima og magasinering af positiver, negativer og andre fotografiske materialer. Man vil få mulighed for at se forskellige skadestyper på fotografiske materiale, som er opstået på grund af dårlige opbevaringsbetingelser eller forkert håndtering. Arkivholdbart materiale til opbevaring af fotografisk materiale vil blive gennemgået og vist frem. Dagen byder som altid på små praktiske fif og lidt praktiske øvelser.
 

Vedligehold af møbler

Varighed 1 dag.
På kurset gennemgås generelle bevaringsprincipper for både finere møbler, moderne møbler og antikke møbler generelt. Der vil blive vist metoder til lettere afrensning af møbler og limning af ustabile møbler. Der gives anvisninger i, hvorledes man kan afhjælpe borebilleangreb.